Middelalderfestival 21.-22. juni 2025
(med events i bykernen allerede den 20. juni)
(med events i bykernen allerede den 20.juni)
Næstveds søjler var nomineret til LEVE-prisen ved Sjælland Udviklingsalliances store Udviklingskonference, der blev afholdt i Kalundborg den 3. oktober.
Se her den video som Næstveds søjler blev præsenteret med.
God fornøjelse.
Næstveds søjler 2025 byder på et herligt gensyn med bl.a. den meget populære ridderturnering, hvor mindst 6 heste, ligeså mange riddere og væbnere – alle i middelalder tøj og rustninger fra 12.-13-hundrede tallet, kæmper om at få æren som den mest vindende ridder. Det sker over 4 turneringer spredt ud over lørdaen og søndagen.
Men udover en masse gensyn med musikere, gøglere og formidlere (se det store program), så er der store og spændende nyheder på årets festival:
Og i Sct. Peders kirke har Næstved Museumsforening stablet en spændende lille udstilling på benene, som viser om dengang (fra 12. århundrede), da der i Næstved var ikke mindre end 5 munkeordener.
Og i samme kirke er der en meget spændende koncert den 15. juni om eftermiddagen med den international tyske blokfløjtekvartet Flautando Köln. Musikken er måske fra lige på grænsen af middelalder og renæssance, men mon ikke at det går?
I Boderne præsenterer vi – måske mest for børn, unge og andet godtfolk, alder ingen hindring – et middelalder makerspace rum. Det vores lokale makerspace gruppe, der står for den workshop- det bliver spændende at se, hvad man lave af middelalderting via et 21. århundrede projekt.
Til festivalpladsen og aktiviteterne er der gratis adgang. Man kan gå frit omkring og opleve den særlige stemning eller frit deltage som publikum til en ridderspils-turnering, høre gademusikanter, besøge kirkerne, “Boderne” og se gade-teaterforestillinger. Tag også forbi ”Middelalderkulturhuset” (som er i Kompagnihusets store sal) hvor der er små koncerter, gøgl og forestillinger på mellem 20 og 25 minutter- det er verdensklasse.
Man kan også blot nyde folkelivet, farverne, lyden og lugten. Det betyder, at det ikke behøver at koste noget at opleve Næstveds Søjler.
Fredag den 14.juni er der et lille markedsbod i haven v, Helligåndshuset og på Hjultorv nogle boder. Man vil den fredag eftermiddag også møde Rakkerpak på torvet med en middelalderforestilling. Til festivalen kan man opleve gadeteater, munke og nonner, masser af spændende musik, en bøddel og en pestdoktor, riddere på hest i kamp og soldater, der slås med hinanden og med børn,
foredrag og en rigtig møntmester, der ”slår” mønt- og så naturligvis boder, hvor man kan købe
mad og drikke (øl, vand, mjød og kaffe). Der vil være boder, hvor man købe middelalderting, og få
viden om våben, religion og hverdagsliv. Lørdag er der festlige optog gennem byen med Avant Garden i en middelalderlig udklædning, der laver musik og larm.
Omkring kirkerne (Sct. Peder og Sct. Morten) vil der være middelalderstemning med præster og plattenslagere – bål og brand.
Der vil løbende komme aktiviteter til, aktiviteter både før og under festivalen, her på hjemmesiden. Alle aktiviteter vil være gratis.